Min generations uendelige trang til at blive set, hørt, anerkendt og respekteret som et unikt individ er uden lighed i historien - og mulighederne for det ligeså !
Denne blogs tilblivelse er mit ønske om at bidrage med dråber til dette ligegyldige hav af behov.
Jeg er min generation og den er mig.
Vi har stået skulder ved skulder og mærket tordenstormen af industrialisering og udvikling. Trykbølgen har efterladt os grimme og dybe ar for altid. Konsekvendserne er uoverskuelige og ødelæggelserne enorme. Acceleration og effektivitet er hjørnetænderne på dette kolosale monster, der med en appetit som ild fortærer alt på dens vej. Intet kan nogensinde blive det samme igen. Det er uungåeligt og katastrofalt. Armageddon.
Vi er, imellemtiden, efterladt i et venteværelse fyldt til bristepunktet af disraktion iklædt underholdningsindustriens fineste og mest farvestrålende kjoler. Denne umiddelbare skønhed forfører os med overfladisk tilfredshed og øjeblikkelig nydelse.
Vi mærker ikke længere frygten og kærligheden.
Smerten og længslen.
livet og døden.
Kun når vores blik, i et stærkt sekund, bliver fravristet illusionens sensuelle dans får vi måske et glimt af virkeligheden.
Denne øvelse må trænes og tillæres med højeste prioritet.
Det er af skæbnesvangert vigtighed, at vi forstår at værdsætte disse sekunders potentielle revulotion.
Perspektiveringen kan ramme os som et lyn.
Så mens vi med lalleglade og fede kroppe danser rundt i manegen, dirrigeret af dulmende piskesmæld fra de nyeste tendenser og betaget af vores egne smukke navler, bør vi gribe den nærmeste strømledende genstand, forlade `festen´ og sætte kursen mod det nærmeste høje punkt.
Afsted !!
